Det virker egentlig lidt underligt at skulle kalde England for et af de nye whiskylande, men det er ikke desto mindre sandt. Godt nok producerede man whisky i det 19. århundrede, men siden da har det stået stort set stille, og når man har sagt whisky i England, har man automatisk kigget mod nord mod Skotland. Det at destillere malt og modne det i årevis har man ladet skotterne om, mens man så selv har kastet sig over destillering af andre spiritusser, især gin.
Siden den tidlige produktion skulle der gå over 100 år, før man igen begyndte at se engelsk whisky. Hicks & Healey var blandt de første da de i 2003 begyndte at lave whisky i Cornwall. Men det var nok mere åbningen af St George’s Distillery i…
