Forleden gik det op for mig, at jeg har brugt over halvdelen af mit liv på at gå i skole. Jeg har gået 10 år i folkeskole, tre år på gymnasiet og senest fem år på universitetet. Det er virkelig mange år med mennesker, der har skullet lære mig ting, jeg aldrig rigtig kom til at forstå, og det er mange år med beslutninger om studieretninger, emner, oplæg, eksaminer og ikke mindst karakterer.
Det er – kort sagt – virkelig lang tid i et system, der, lige fra du lærer alfabetet, måler og vejer dig, skriver til dine forældre på Intra og Aula, holder skole-hjem-samtaler, beder dig udnytte dit potentiale, forstyrre mindre i timerne, række hånden mere op, gøre dig mere umage, følge mere med, fortæller dig, at du skal…
