Selv om kronprinsesse Mette-Marits voldssigtede søn Marius Borg Høiby lever som de norske kongelige, skal han ikke regne med at slippe for straf.
Marius' forseelser, der omfatter kvælertag, slag, hærværk, psykisk vold, trusler og en kniv plantet i hans 20-årige venindes soveværelsesvæg, får daværende prinsesse Alexandras utroskab og kronprins Frederiks natlige damebesøg i Madrid til at ligne sidehistorier i en pixibog.
– Jeg kan ikke mindes en grovere historie fra et kongehus i nyere tid, siger tidligere justitsminister, kongehusekspert og kommentator Hans Engell, som intenst har fulgt med i alle aspekter af skandalen, siden norsk SE og HØR's afsløring i forrige uge.
– For medierne og offentligheden er der nu en forventning om, at sagen håndteres helt efter bogen. Det vil sige, at Marius ikke favoriseres, fordi han er kronprinsesse…
