Der er ren babylykke hjemme hos tidligere formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen, 50. Forleden fødte hans hustru, Anne Marie Preisler, 45, nemlig parrets andet barn – ekspolitikerens fjerde.
– Mange taler om, at der fødes for få børn i Danmark. Jeg er og bliver en løsningernes mand! Nu med titel som far til fire, skriver Jakob Ellemann-Jensen på Instagram og fortsætter:
– En stor rask dreng kom til verden i tirsdags, og vi er ved at finde melodien med en beboer mere herhjemme. Han har det godt, moderen har det godt, de store søskende har det godt, og jeg har det fantastisk, jubler han.
Trak stikket
Jakob og Anne Marie har i forvejen sønnen Bjørn på fem år sammen. Derudover har han datteren Caroline, 20, og sønnen Frederik, 22, fra…
