Tidligere på året afslørede SF’s Jacob Mark, 31, i et interview med Femina, at han og Christina Krzyrosiak Hansen, 30, socialdemokratisk borgmester i Holbæk, havde købt en landejendom – og nu har parret så fået nøglerne til “den dejligste lille bondegård”.
– Det har altid været en drøm, og nu bliver den så til virkelighed. Gården ligger i den hyggeligste lille landsby, og den hedder “Nygaard”, skriver politikeren på Facebook og fortæller, at de lige nu er ved at få lagt stråtag på huset og renovere store dele af gården.
– Det er ikke alt, der er råd til nu. Men med tiden skal der være stor køkkenhave, drivhus, frugtplantage, skov, vild natur, bier, sommerfugle og andre større dyr. (Hønsehuset er på vej). Og så skal der være familier,…
