Caroline Fleming, 46, mangler ikke udfordringer på hjemmefronten, hvor familieslottet er sat til salg og hendes søn, Nicholas, som hun har med Nicklas Bendtner, ikke kan komme i skole på grund af sin adhd. Så for tv-baronessen var det en velkommen luftforandring, da hun for nylig var i Dubai.
Her var hun med i overdådige rammer i ørkenstaten, da veninden Caroline Stanbury, 45, blev gift med den tidligere fodboldspiller Sergio Carrallo, 27, der engang begik sig på Real Madrids ungdoms-og C-hold.
I tre dage festede Caroline Fleming på Raffles The Palm i Dubai – omgivet af veninder fra tv-programmet “Ladies of London”, som den danske jetsetter var en del af, da hun stadig boede i den engelske hovedstad.
– Det er en ny dag, og jeg er klar til…
