For snart tre år siden var det Kamilla Rytter Juhl, som var gravid og fødte parrets første datter, Molly, men denne gang har Christinna Pedersen lagt krop til familieforøgelsen.
Lørdag i sidste uge kom lille Pixi nemlig til verden, fortæller de to tidligere smash-mestre på Instagram, hvor de også beretter, at både mor og datter har det godt, og at fødslen gik, som den skulle.
Også storesøster Molly er tilfreds.
– Hun har styr på sutter, bamse og det hele. Og hun vil gerne gå rundt med den vugge, lillesøster ligger i. Hun synes bare, at det er spændende. Så det er fedt, fortæller Kamilla Rytter Juhl til Nordjyske.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen blev kærester i 2009, og året efter begyndte de også at danne par på badmintonbanen,…
