– ”Badehotellet” er som altid en blanding af drama og komedie. Det gælder stadig her under besættelsen, ja, seerne vil visse steder opleve, at komedien bliver mere udtalt, fordi der er kommet en ny, markant modspiller på banen, fortæller forfatterne uden at afsløre, om Lars Ranthe, 50, i skikkelse af grosserer Madsen får færten af flere gode forretninger efter tyskernes indtog.
Nok har Molly sluppet tøjlerne på sit gamle badehotel, men Bodil Jørgensen, 58, holder sig ikke hjemme fra optagelserne på den serie, som de sidste år var landets mest sete på tv for fjerde år i træk.
Halvanden million danskere følger troligt med i de små og store dramaer, der indtil nu er foregået i 1930’erne.
Birthe Neumann, 72, har igen fundet den ligefremme omgangstone frem hos fru Fjeldsø,…