Hårdt arbejde betaler sig.
Det fik 41-årige Rasmus Bjerg i sidste uge beviset for, da han modtog Teaterflisen på Frederiksberg for sit mangeårige virke på teatret, i TV-serier og senest i John Mogensen-filmen ”Så længe jeg lever”.
– Jeg er superglad. Det er den ultimative hædring, fordi det er folket, der har stemt på mig. Og det er dem, vi laver det til, smilede Rasmus Bjerg, da han modtog hæderen, der også inkluderer en check på 25.000 kr.
Det hårde arbejde har indimellem været på bekostning af hans kone Helle og deres fire børn Anna, 16, Villads, 14, Valder, 12, og Ella på ti år.
Men denne sommer har Rasmus Bjerg takket nej til at være en del af Cirkus Summarum for at holde sommerferie med familien for første gang…
