Jeg har enormt mange kogebøger, og hver gang jeg køber en ny, tænker jeg, at denne er den sidste. Men jeg kan godt lide det at sidde med en bog i hånden, føle den, bladre løs, og sætte en noteseddel ind, hvor jeg finder en opskrift, som jeg vil kigge på igen en anden dag. Mine kogebøger giver mig inspiration til mine egne kager, chokolader, konfekt osv. Det er for nemt at kopiere andre, men jeg synes, at det er helt okay at låne ideerne til smagskombinationer og dekorationer. Instagram er også en god kilde til inspiration, men der er noget lækkert ved gammeldags tryksager.
Jeg er opvokset i en familie, hvor der altid er blevet brugt meget tid i køkkenet med madlavning, syltning, bagning osv. Den mest brugte opskriftsbog…