Egentlig havde Ramona planlagt en borddækning i hvidt, men blomsterhandleren havde udsolgt af hvide blomster, så hun måtte improvisere. "Jeg tænkte bare: Jeg tager det, der er tilbage – og det var lyserødt." Men da festbordet så var færdigt, og gæsterne var helt begejstrede, var hun også selv godt tilfreds.
Ramona fandt et stel med fine, lyserøde roser fra Frankrig, gammelt bestik og fine glas frem, og hun dekorerede med lys i fattigmandssølv og glas, samt lyserøde stearinlys. I midten af bordet lagde hun et gammelt lagen og et tylslør fra sin bedstemor, og det blev udgangspunktet. Ramona brugte roser, amaryllis, voksblomst, neriner, nelliker og en masse eukalyptus. Hun bandt små buketter og fordelte dem i små vaser, som hun pyntede med på vindueskarmen og på bordet i vinterhaven. Hver…
