Midt i den smukke natur omkring Ängelholm i Sverige ligger en 116 år gammel villa i svensk nationalstil. Villaen, der har været ejet af Johannes og Elke siden 2015, emmer af historie og charme, og med sin karakteristiske røde og hvide facade og det solide stenfundament har den bevaret sin autenticitet igennem årene.
Huset, som blev bygget i 1908, var i god stand, da parret købte det, men alligevel har Johannes og Elke tilføjet personlige detaljer – altid med respekt for husets historie. Fra første øjeblik følte familien sig hjemme i villaen. "Det var, som om huset sagde: ‘Godt, at I er tilbage…velkommen!’ Den følelse har aldrig forladt os", fortæller Johannes. Villaen skifter karakter i takt med årstiderne. Om sommeren fyldes luften af strandroser og solskin, mens vinteren byder på…
