Etly Klarborg, som er kunstneren bag Klarborgnisserne og brandet Klarborg, har i mere end 35 år solgt og designet disse flotte og buttede nisser. Siden Etly åbnede sin egen gårdbutik i 1986, er det blevet til mere end 400 forskellige nisse-og troldedesigns. Etly designer sine nisser med hjertet og med inspiration fra den danske, gammeldags jul. Hygge, kærlighed, respekt, leg og fantasi er nogle af de ord, som Etly bruger i sin designproces og inspireres af, når et nyt design fødes. Alle figurerne er håndstøbte, håndmalede og udført i højeste kvalitet. Fordi de er håndmalede, er de ekstra charmerende, for hver enkelt nisse har sine egne små, personlige træk.
Allerede som 4-årig skabte Etly sin allerførste nisse, men dengang kunne hun naturligvis ikke vide, at nisser skulle blive et hjertebarn…
