Tine Gertsen, som er fotograf her på magasinet, og hendes mand, Tommy, bor i Kerteminde og har de seneste år gennemrenoveret deres smukke, gamle murermestervilla fra ende til anden. Tommy er tømrer, og Tine driver en webshop og butik med franske antikviteter, når hun ikke er på farten for at tage billeder til magasinet. Deres køkken er fra HTH.
Tine fortæller, at de gerne ville have noget enkelt, og at hun altid har ønsket sig en stor køkkenø, så det skulle der være, nu hvor muligheden bød sig. Greb, vask og blandingsbatteri er af messing. De lavede køkkenet i forbindelse med renoveringen af huset, og dengang var der ikke dør til haven. Rummet, som nu er køkken, var soveværelse, da de købte huset, og der var meget mørkt. Så der…
