Der er en helt særlig glæde ved at skabe noget selv og vide, hvor mange timers arbejde og hvor mange tanker, der ligger bag. Det giver en større respekt for de ting, vi har og får.
Iben Schrader, der er uddannet designer, har gået på Højskolen for Design og Håndarbejde, og hun har arbejdet inden for mode og design i 10 år. Hun syntes, at der manglede nogle workshops med alle de emner, som hun selv gerne ville lære mere om, så derfor startede hun "Made in Denmark", hvor hun afholder workshops i blandt andet kernelæder, papirblomster, tufting og linoleumstryk. Dertil kommer, at hun udgiver hobbybøger på dansk om emnerne, da hun opdagede, at dette er en mangelvare på det danske marked. Indtil videre er det blevet til tre bøger,…
