Tulipaner blomstrer i violet, lyserødt og hvidt imellem grønne stauder. Hen over det lange bed løfter små træer deres blomstrende kroner, og dagpragtstjerne titter frem fra bunden. Bag bedet følger et rundt bed i lyse farver. Og bag dette endnu et bed i friske, klare farver. Ingen kan være i tvivl om, at havens ejer, Lise Sørensen, rigtig godt kan lide tulipaner.
– Efter vinteren er det jo herligt at se sådan et flor af blomster med forskellige farver, siger Lise.
Hvert efterår lægger hun 600-800 forårsblomsterløg i sin have i Gøttrup ved Fjerritslev i Nordvestjylland, hvoraf de fleste er tulipaner og prydløg.
– Jeg har forskellige tulipantyper, nogle liljeblomstrende, nogle, der er frynsede i kanten, nogle dobbelte og nogle helt enkle, fortæller Lise.
Med så mange blomstrende tulipaner i…