”The reality of my life is this: Managing my mental health is very nearly a full-time job”, sagde den amerikanske forfatter Eizabeth Gilbert i et interview. Jeg følte mig så set, hørt og forstået lige der. For hvor har været det et krævende arbejde for mig at forblive nogenlunde i en form for mental balance. Stress, traumer, depression og belastningsreaktion er bare noget af det, jeg har arbejdet med de sidste årtier. Jeg har (heldigvis) ikke overblik over, hvor mange hundredtusinder kroner, jeg har brugt på psykologer, psykoterapi, kropsterapi, stilhedsretræter, yogauddannelser, zoneterapi, akupunktur, udrensninger, coaching, clairvoyance, healing, kraniosakralterapi og alt muligt traume-tingeling for at få det godt. Jeg har igen og igen stillet spørgsmålet ”hvorfor”? Er det samfundets skyld, min barndoms, mine forfædres, mine geners, mine hormoners, mine parforholds, min…
