Det er ikke for at være storbysmarte, at de drikker kaffe af glas i Málaga. Og at en café con leche ikke er den samme hver gang. Der er skam forskel på, hvor lidt og hvor meget mælk der skal i, og ikke mindst om det skal være i glas, en vaso, eller i kop, en taza.
Det er en gammel, spansk tradition at drikke af glas frem for porcelæn, men de lokale er alligevel så meget med på moden, at mange barer og caféer også serverer i papkrus, café para llevar, hvis du ikke har tid til at drikke den på stedet, selv om atmosfæren ellers indbyder til det. Så, bienvenido til en by, der har masser af stolte særpræg, og som fortjener at være mere end trafikknudepunkt for…