Imponerende afslutning på tysk hitserie
STREAMING Den første originale tyske Netflix-serie, Dark, blev et øjeblikkeligt hit, da den kom ud i 2017. Kvaliteten var tårnhøj, og historien om parallelle verdener, dobbeltgængere, tidsforvridning og mørke hemmeligheder i den lille fiktive by Winden var konstant spændende, udfordrende og overraskende. Anden sæson holdt et lige så højt niveau, og det gælder heldigvis også den tredje og afsluttende sæson. Meget skal, af hensyn til oplevelsen, ikke nævnes her, men forvent et massivt persongalleri, da der både skal være plads til de kendte karakterer, der optræder i både yngre og ældre versioner af sig selv og i parallelle verdener, og til helt nye karakterer. Har man ikke fulgt med i de to første sæsoner, bliver det nok svært at hoppe på toget her – men…