dag en smuk julidag. Det foregik omkring grillen på terrassen til det hus, hvor jeg havde boet med min mand, Erik, i over 30 år. Med som gæster var vores datter, Line på 29 år, og hendes mand, Nikolaj, og jeg havde også inviteret min lillesøster, Vibeke, og min svoger Jørgen.
Fødselsdagen ville have lignet mange foregående, hvis ikke det var fordi, Erik dagen efter foreslog, at vi blev skilt. Jeg fik det indtryk, at han havde gået og pønset på det i lang tid, men havde villet vente til efter min fødselsdag. Det var længe siden, vi havde haft noget særligt at sige til hinanden, og vi sov heller ikke sammen længere, så jeg blev hverken voldsomt overrasket eller meget ulykkelig. Alligevel kom det lidt bag på mig, at…