Mine nære veninder er blevet uvenner
Tak for dit altid fine væsen.
Jeg skriver til dig om noget rod, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere. Jeg vil gerne høre en livserfaren og udenforståendes råd.
I 17 år har jeg været en del af en tæt, sjov og kærlig gruppe på seks-syv veninder. Vi har igennem årene lavet mange kreative og arbejdsmæssige projekter sammen, boet sammen på kryds og tværs, spillet musik, rejst, blevet voksne, danset hele natten, været løsningspanel for hinandens dilemmaer, fejret mærkedage, grædt ud og samlet hinanden op, når det behøvedes.
Vi har altid omtalt hinanden som familie, også selv om de fleste af os nu har fået kærester og børn og er omkring de 40.
For mig, som kommer fra en ret dysfunktionel,…
