marianne.knudsen@aller.com
■ Allerede som 8-årig var Regina Fjendbo bevidst om, at der var én rigtig måde at se ud på. Hun var også bevidst om, at der var en forkert måde, og at hun tilhørte sidstnævnte kategori.
Hun påstod hårdnakket, at hun ikke vidste, hvad hun vejede, da matematiklæreren ville lave et regnestykke med alle børnenes vægt, og hun fortalte aldrig derhjemme, at sundhedsplejersken på et tidspunkt sagde, at hun var alt for tyk. Derhjemme blev hendes vægt kun kommenteret af hendes bedstefar, der lovede barnebarnet penge, hvis hun tabte sig.
Det lyder helt forkert, kan Regina godt høre, når hun fortæller om det, men hun har alligevel aldrig tvivlet på sin bedstefars kærlighed.
– For han gjorde det, fordi han ikke vidste bedre. Han ønskede jo blot at gøre…
