redaktionen@familiejournal.dk
Langs grusstien, der fører op til andelslandsbyens gårdsplads, står juletræer på rad og række pyntet med hvide julelys, og ud gennem en højtaler strømmer den ene velkendte julesang efter den anden.
Der er spænding i luften, inden de besøgende kommer for at opleve, hvordan julen var i 1940’erne, for rundtomkring på gårdspladsen er de frivillige ved at gøre klar. Iført hvid kittel står slagteren parat til at lange flæskesvær, sylte, leverpostej eller andet, han har lavet, over disken, og julepigerne danser rundt på gårdspladsen i røde julekjoler. I alt har Oplevelsescenteret Nyvang over 500 frivillige, der er fordelt ud på 66 lav, blandt andet er et smedjelav, frisørlav og husmandslav, og som hver især står for deres sted på området. De frivillige er altid klædt på, så man ikke…
