Der er mange slags helte. For de små, som min 4-årige søn, Aksel, er der superheltene fra tegneserier og film, for os andre nok mere hverdagens helte. De kommer i mange forskellige afskygninger. Det kan være en sygeplejerske, pædagog, kollega, nabo eller blot en forbipasserende, der hjælper os med at blive set, forstået, støttet eller bare giver en uventet, men velkommen hånd, når cykelkæden springer af, eller indkøbsposerne er for tunge.
I denne måned kåres Årets Hjerteredder, og her er der også masser af helte. I ugens blad kan du møde en af de nominerede til prisen, 14-årige Michaela Billbo fra Arden (s. 6-7). I januar 2019 var hun hjemme sammen med sin mor, Wencke, da hun pludselig fik en fornemmelse af, at noget var galt. Hun fandt sin mor…
