Min kanin på fire år har tabt sig. Jeg har ikke vejet ham, men jeg kan se, han er blevet tyndere. Nu er han også begyndt at blive forkølet, og der kommer snot ud af hans næsebor. Det er mest det venstre næsebor, der løber. Kan det være, fordi han er blevet forkølet, at han taber sig? Vi andre har også svært ved at spise, hvis vores næse er helt stoppet til.
NE
Uden at have undersøgt din kanin kan jeg ikke sige med sikkerhed, hvad han fejler. Men jeg tror ikke, han taber sig, fordi han er forkølet. Det snot, du ser fra hans næsebor, kan dog godt være en del af forklaringen på vægttabet, men jeg er bange for, at det snarere skyldes tand-problemer. Især, fordi det mest…
