Seerne er vant til at se Rasmus Tantholdt rapportere fra krigszoner, men den garvede TV 2-korrespondent havde skiftet den krøllede skjorte og de grønne kakibukser ud med et stilfuldt, sort jakkesæt fra Søren Le Schmidt, da han indtog scenen til ”De største øjeblikke”.
Her fik han sin værtsdebut på det traditionsrige TV 2-show, der ser tilbage på året, der er gået. Men det var ikke uden nerver, og derfor var han også lykkelig for, at han fik opbakning i salen af hustruen Natasja Crone og sønnen Emil på 21 år.
– Jeg har min søn med i dag, og da jeg kiggede ned på ham, vidste jeg, at han var supernervøs på mine vegne, og at jeg også ville blive nervøs. Men Emil har sagt, at det gik godt,…
