Man skal være forberedt på lidt af hvert, når man vælger at gå et tocifret antal kilometer hver dag i den stegende spanske sommerhede. På Instagram afslører grevinde Alexandra, at hendes rygsæk var omhyggeligt pakket, da hun i juli på 11 dage gik 242 km langs Caminoen i Spanien. Man ser, at hun har pakket både plaster, fodcreme, solhat og vandrestøvler. Nok var hun beredt, men én ting var hun ikke herre over, da det allerede på førstedagen, hvor hun og hendes rejsemakker gik fra Logrono til Najera, ikke gik helt som planlagt. – Min medrejsende har indtastet den forkerte adresse, så vi ender med at gå 32 km i stedet (for 28 km, red.). Eller 40.600 skridt, afslører grevinden. Hun fortæller da også, at hun og hendes rejsemakker gik…
