– Jeg scorer ikke gevinsten som årets mor lige nu. Så befriende ærlig er meldingen fra Annette Heick, 52, som sammen med sin mand, Jesper Vollmer, har sat det idylliske hus i Søllerød til salg.
Ifølge ejendomsmæglerens beskrivelse føles det næsten som at træde ind i en Disney-film, når man besøger træhuset i Søllerød. Og sønnen Storm, 15, er bestemt heller ikke tilfreds med, at hans hjem nu skal sælges.
– Børnene elsker huset. I går var jeg nødt til at gøre opmærksom på, at de også var rasende, da vi havde skrevet under på slutsedlen til det her hus. Storm syntes, det var et lortehus, men det glemmer han nu, hvor det er så pragtfuldt, og alt er ændret og skiftet. Der er ikke noget sted, vi er…