Den 6. april 1974 er en vigtig dag for Eurovision Song Contest og for popmusikkens udvikling i hele verden.
Det var nemlig den dag, ABBA vandt det internationale grand prix med "Waterloo".
Og tænk sig, det er ganske snart 50 år siden!
Nu skal historien om Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid fortælles én gang for alle – og på en hidtil uset og storslået måde i dokumentaren "ABBA – imod alle odds".
Den indeholder blandt andet eksklusive interviews, man troede var gået tabt, kilder tæt på gruppen samt klip fra SVT’s enorme arkiv, der blandt andet gemmer på sjældne optagelser.
Idéen om dokumentaren er opstået hos DR og SVT, og undervejs er 10 andre public service-stationer stødt til samarbejdet, herunder britiske BBC, tyske ARD/WDR, franske France Télévisions, norske NRK…
