Tilbage i 2019 blev Noller fra Brødrene Olsen ramt af først en blodprop og siden kræft i hjernen, men efter nogle hårde år med sygdom, går det nu bedre.
– Han har det godt. Jeg synes, han begynder at få det bedre. Han er stadig min elskede bror og selvfølgelig ville jeg helst have haft, han var her, og at vi kunne spille sammen, men det kan ikke lade sig gøre lige for øjeblikket, fortalte Jørgen Olsen til BILLED-BLADET om sin lillebror, da han forleden var til reception for Jørgen de Mylius.
De to brødre optrådte senest sammen til Smukfest i 2018, og Jørgen Olsen forventer ikke, at det kommer til at ske igen.
– Det tvivler jeg på, siger han.…
