Smil, engagement og rap i replikken. Det er sådan, danskerne kender Lene Beier, når hun toner frem på skærmen. Men når hendes base går i stykker, vakler hun og bliver frustreret.
– Det slår mig ud, når mine børn er i mistrivsel, siger Lene og fortæller, at hendes ene søn haft det svært de sidste otte år.
– Han har en opmærksomhedsforstyrrelse. Han bliver nemt forstyrret og distraheret, og han distraherer nemt sig selv. Men det, der fylder mest, er, at han er overempatisk. Han mærker verden meget, meget voldsomt, og så kan verden være et svært sted at være, forklarer hun.
Det betyder, at sønnen havde svært ved at gå i skole lige fra starten i 0. klasse.
– Han følte ikke, at han passede ind. Han…