7 “Landmand søger kærlighed” er med sine otte sæsoner for længst blevet et kendt og elsket tv-koncept, men i år har programmet fået et helt nyt perspektiv på kærligheden. Det skyldes i høj grad 45-årige Allan Jensen, for han er den første homoseksuelle landmand, der har kastet sin kærlighedsjagt i hænderne på Lene Beier og co. Og det var ikke uden overvejelser, at Allan sagde ja til at være med i programmet.
– Hvis jeg sagde ja, ville jeg være den første, der stak næsen frem på den måde, og så risikerer man også at få nogen over den, så selvfølgelig har jeg tænkt meget over det. Jeg vendte det med min lillebror, og han sagde, at der er mange flere ting, vi ikke har gjort, som vi fortryder, end…