Ulf Pilgaard, ja, ham, der i år fejrer 40-års jubilæum i Cirkusrevyen på Bakken og ikke behøver nærmere præsentation, udkommer i dag med en bog om sit liv – endnu én, kan man fristes til at sige, for det er kun fem år siden, den sidste, “Mit liv som Ulf”, udkom.
– Men allerede dengang aftalte jeg med Ole Sønnichsen, som jeg har samarbejdet om bogen med, at vi skulle lave én om det at blive gammel. For der er SÅ mange tabuer, og folk tror jo, man er halvdød, når man runder 60, og helt slemt er det, når man runder 80 som jeg. Så kan man sgu ikke tillade sig at være frisk, have mod på livet, finde kærligheden på ny og stadig arbejde, siger han til BILLED-BLADET.…
