Maja Jul Larsen, der var hovedforfatteren bag DR’s dramaserie “Ulven kommer”, har modtaget Nordisk Film & TV Fonds store pris på 200.000 norske kroner, skriver dr.dk.
Maja Jul Larsen sikrede sig den foran forfattere fra dramaserier i Sverige, Norge, Finland og Island. Tidligere har hun også været med til at skrive “Borgen”, “Arvingerne” og “Bedrag” i DR-regi.
“Ulven kommer” er superintelligent lavet med komplekse karakterer, der både virker normale og dysfunktionelle på samme tid. Der er intet sort-hvidt i den dramaserie. Karaktererne indeholder både godt og ondt. Det er kompliceret, men gribende – det er derfor, vi har tv,” lød det fra juryen.
“Ulven kommer” gør sig også godt internationalt. Blandt andre Australien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Polen har købt serien.…