Der er sket rigtig meget, siden 39-årige Trine Enevoldsen vandt første sæson af ”Hjem til gården” i 2017.
Som nogle seere måske husker, var det ikke kun gevinsten på de 500.000 kr., som Trine forlod gården med.
Hun fandt nemlig også kærligheden i skikkelse af Kasper Jørgensen, der også var med i programmet. Sammen har de i dag købt et gammelt bondehus, og sidste sommer fik de datteren Ronja, skriver tv2.dk.
Først var det meningen, at pengene skulle bruges til at få en helt særlig drøm til at gå i opfyldelse. En virksomhed, som solgte hesteextensions – hår, man kan sætte på hestens eget hår, så det bliver fyldigere eller længere.
Men den drøm blev kort efter afløst af en anden. Nemlig at restaurere et bondehus, der kan dateres helt…
