DR-vært Mette Bluhme Rieck havde forberedt overraskelser til sin kæreste, Kasper Nielsen, der fyldte 50 år. Han er vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Fysisk blev fødselaren fejret i familiens skød med parrets søn, Viggo på snart to år, og Kaspers to børn, Clara, 20, og Otto, 15.
Fest kunne det ikke blive til, men ganske som dronningens fejring var der virtuel deltagelse i stedet.
– Vi havde længe vidst, at det ikke kunne blive den store fejring, men jeg havde gjort, hvad jeg kunne, for at gøre fødselsdagen til noget helt specielt. Jeg startede dagen med at give ham en lille video på sengekanten, mens han drak morgenkaffe. Jeg havde fået venner, familie og samarbejdspartnere til at sende en sjov videohilsen – nogen sendte en lille tale, og…