I biograffilmen ”Harpiks” spiller Sofie Gråbøl, 51, totalt uigenkendelig som moren Maria, der er så stor, at hun ikke kan forlade sin seng. Sammen med sin mand, Jens, beskytter hun sit barn så meget, at de svigter det.
– Kærlighed er sjældent uselvisk, for vi har jo alle sammen et selv (et jeg, red.), og det er det, vi elsker med. Med alle de fejl og mangler, det har. Jeg har en datter på 15 år, og min angst for, at der skal ske hende noget, kommer jeg indimellem til at påføre hende. Det er, fordi jeg elsker hende, at jeg kan komme til at bekymre mig så meget, at jeg begrænser og måske smitter hende med den angst. Og det er jo ikke særlig kærligt eller brugbart for hende,…