I den kommende weekend danner Lanxess Arena i Køln, den største indendørsarena i Tyskland med plads til 20.000 mennesker, rammen om Counter Strike-turneringen CS:GO ESL One Køln 2019.
16 af verdens bedste CS:GO-hold duellerer om det eftertragtede ESL One-trofæ og en præmiesum på 300.000 dollar (1.962.000 kr.).
Med i turneringen er de danske verdensstjerner fra Astralis: Andreas ”Xyp9x” Højsleth, 23; Emil ”Magisk” Reif, 20; Peter ”dupreeh” Rasmussen, 25; Nicolai ”DEV1CE” Reedtz, 23; holdets kaptajn, Lukas ”GLA1VE” Rossander, 23, samt holdets træner Danny ”Zonic” Sørensen, som også er alderspræsidenten, han er 32.
De skal møde mandskaber som ENCE, FaZe Clan, MIBR og svenske NIP, men spørgsmålet er selvfølgelig, om det danske Astralis-hold kan gøre sig gældende og vinde.
Fornylig blev holdet slået ud i kvartfinalerne ved ESL Pro League Finals i…