Tiden stod nærmest stille på Store Torv foran Aarhus Domkirke, hvor cirka 1.000 mennesker var mødt op for at sige et sidste farvel til de tre danskere, som på tragisk vis blev ofre for de forfærdelige terrorangreb, der fandt sted i Sri Lanka påskesøndag.
En helt ubærlig sorg for Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og hans hustru, Anne, som mistede tre af deres fire børn; Alma, 15, Agnes, 12, og Alfred, 5.
Efter begravelsen fra Aarhus Domkirke samlede familie, venner, bekendte og repræsentanter for det officielle Danmark sig i en halvcirkel foran de tre rustvogne uden for kirken.
Anders og Anne Holch Povl-sen trådte tappert frem mod den midterste kiste med datteren Astrid, 10, mellem sig.
Den var udsmykket med farverige balloner, som Astrid trådte frem og løsnede, hvorefter de på…