Prins Harry, 34, og hertuginde Meghan, 37, skal være forældre.
Parret, som blev gift den 19. maj, venter deres første barn.
– Deres kongelige højheder, hertugen og hertuginden af Sussex, er meget glade for at kunne annoncere, at hertuginden af Sussex venter en baby i foråret 2019, skriver det engelske hof i en officiel meddelelse, hvor det også understreges, at Meghan og Harry er taknemmelige for den støtte, de har mødt overalt siden deres bryllup i maj.
Parret, som mødte hinanden under en blind date i 2016, er i øjeblikket på en 16 dage lang rundrejse i Australien, Fiji, Tonga og New Zealand.
Når den lille nye ankommer, bliver han eller hun den syvende i rækken til tronen efter prins Charles, prins William, Williams tre børn og prins Harry selv.…
