Dronning Margrethe strålede om kap med sommersolen, da hun kom til balletaften på Møllerup Gods på Djursland, skriver BILLED-BLADET.
Hos sine gode venner, tidligere hofdame Lena von Lüttichau og hendes datter, Anne Sophie, der driver Møllerup Gods sammen med sin mand, Stig Gamborg, skulle dronningen opleve Verdensballetten, som optrådte på en åben scene foran Møllerup Gods' hovedbygning.
Det er syvende sommer, at Verdensballetten, som består af balletstjerner fra The Royal Ballet i London og Staatsballett Berlin, optræder. Dronningen overværede forestillingen for fjerde gang, og det var tydeligt, at hun nød aftenens musik og dans, skriver bladet.
Et særligt bevægende øjeblik opstod, da ballerinaen Lauren Cuthbertson dansede, mens Susanne Elmark sang arien Pie Jesu fra Gabriel Faurés underskønne Requiem. Den arie, som Susanne Elmark også sang ved den private andagt for…